fbpx

Koundé fik en velkommen pause i landskamp

FCBARCELONA.DK - 07.09.24

 


Jules Koundé er en af de fire spillere, der har spillet samtlige minutter for Barca denne sæson og det kommer ovenpå et EM, hvor han også spillede det hele for Frankrig. I går mod Italien fik han endelig en velkommen pause.

Jules Koundé har længe leveret på et højt og stabilt niveau, såvel for Barca som på det franske landshold. Begge steder har han rollen som højre back til trods for, at han ser sig selv som central forsvarsspiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


I går overraskede landstræner Deschamps med at indlede Nations League opgøret mod Italien med Jules Koundé på bænken og det var først med 13 minutter tilbage, at Barca-spilleren blev sendt på banen. Det skete kort efter at Italien havde bragt sig foran med 1-3, der også blev kampens resultat.

Dermed fik Koundé en sjælden pause og det er Hansi Flick helt sikkert godt tilfreds med, for der venter ikke mange pauser til franskmanden denne sæson.

Frankrig spiller sin næste kamp allerede på mandag, hvor de møder Belgien. Her forventes det, at Koundé vender tilbage til startopstillingen efter det skuffende resultat mod Italien.

kounde2F

// Jules Koundé
.:FORSIDE:.