fbpx

Rabiot spøger fortsat i Barca trods vinduets lukning

Anders Lang Jensen - 06.09.24

 


Sommerens transfervindue er smækket i, og det blev et roligt et af slagsen for Barca. Dani Olmo kom til som den store tilgang, men forstærkninger på andre positioner kom ikke i hus. Franske Adrien Rabiot spøger dog fortsat.

Gennem mange år har midtbanespilleren Adrien Rabiot været sat i forbindelse med Barca, men en aftale er aldrig blevet en realitet. Midtbanen i Barca er skadesramt, og det giver benzin til det bål med rygter om Rabiot endnu en gang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Mundo Deportivo er det stadig en mulighed i Barca at hente den transferfrie Adrien Rabiot ganske gratis, selvom transfervinduet nu er lukket. Rabiot forlod italienske Juventus ved kontraktudløb tidligere på sommeren, og franskmanden står stadig uden klub.

Der er dog ingen tvivl om, at det fra Barcas perspektiv kan være en god mulighed en hente en 29-årig fransk landsholdsspiller på en fri transfer uden for transfervinduet. Midtbanen i Barca er notorisk skadesramt, mens klubben også har mistet Ilkay Gündogan efter bare en enkelt sæson.

Mundo Deportivo beretter, at Adrien Rabiot og hans bagland kræver en årlig lønpakke på 10 millioner euro. Det er en tand for meget for Barca og øvrige interesserede klubber, så midtbanespilleren skal sænke sine krav en smule, før en mulig aftale kan komme på tale.

rabiot2

// Rabiot
.:FORSIDE:.