fbpx

Fort, Domínguez og Astralaga skal hjælpe B-holdet

FCBARCELONA.DK - 07.09.24

 


Hector Fort, Sergi Domínguez og Ander Astralaga har alle været en del af førsteholdstruppen i de første fire kampe i La Liga, men grundet landskampspausen er de nu udtaget til andetholdet Barca Atlétics kamp i aften.

Fort, Domínguez og Astralaga har alle status af andetholdsspillere, men de har alligevel været en del af Hansi Flicks trup til sæsonens første kampe. Det skyldes dels mange skader, dels at Barcas tyske træner råder over en smal trup.

Artiklen fortsætter under annoncen


La Liga ligger stille i denne weekend grundet landskampspausen, mens der spilles helt normalt i tredjebedste række, hvor Barca Atlétic er placeret. Det har fået træner Albert Sánchez til at udtage de tre spilere til aftenens hjemmekamp mod Ourense CF.

Det er noget overraskende at Hector Fort er udtaget, for det er kun et par dage siden han forlod til spanske U19-landsholdslejr med en virus og udslæt på kroppen. Det er han kommet sig hurtigt over og er altså klar til at hjælpe Barca Atlétic i aften.

Kampen mod Ourense er meget vigtig for holdet, for de har kun hentet et enkelt point i de to første runder. De skal væk fra bunden af rækken, for målet er at blande sig i toppen og endnu en gang spille med om oprykning.

dominguez2F

// Hector Fort // Astralaga // Sergi Dominguez
.:FORSIDE:.