fbpx

Cubarsí: 'Flick har gjort os mere aggressive'

Markus Johannessen - 07.09.24

 


Pau Cubarsí afsluttede sidste sæson som fast starter under Xavi og har nu også besvist overfor Hansi Flick, at han spiller en afgørende rolle i defensiven. Ifølge den unge forsvarsspiller, har den tyske træner øget intensiteten på holdet. 

I et interview med den catalanske TV3, sætter Pau Cubarsí ord på, hvordan det er at spille under Flicks kommando, samt den fremragende sæsonstart, som Barca har haft. Her beskrives den nye cheftræner, som en leder, der både besidder høje forventninger, pres og empati.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Han er en meget nærværende træner, som altid forsøger at hjælpe, også uden for banen. Måske har han ikke direkte bedt os om at ændre vores mentalitet, men han har både gjort os mere positive og mere aggressive. Han har fået os til at angribe modstanderen fra første fløjt' beskriver den centrale forsvarsspiller, som er lykkelig over fortsat at have en plads på førsteholdet på trods af det pludselige trænerskifte. 

'Jeg var usikker på, om jeg ville starte inde i kampene. Men han stolede på mig. Jeg er meget taknemmelig. Jeg vil give 100%, så han fortsat regner med mig' uddyber det 17-årige talent med en fortid i Girona og La Masia. 

'Vi ligger alene i spidsen af tabellen med 12 point. Det giver anledning til at drømme, men vi skal tage det én kamp ad gangen, nå vores mål og ikke tænke for langt frem. Det er præcis, hvad vi gør' udtaler Pau Cubarsí med optimisme, men også med bevidsthed om, at sæsonen først lige er begyndt.

cubarsi4F

// Pau Cubarsí
.:FORSIDE:.