fbpx

Avis: Ansu Fati har fokus på kampen mod Girona

FCBARCELONA.DK - 07.09.24

// Ansu Fati

Ansu Fati indledte sæsonen med en fodskade, men nu er der meldinger om, at han er tæt på en klarmelding. Han træner stadig for sig selv, men har forhåbninger om, at blive klar til næste weekends kamp mod Girona.

Netop som Ansu Fati skulle til at overbevise Hansi Flick om sine kvaliteter, pådrog angriberen sig en fodskade ved træningen i slutningen af juli. Det forhindrede ham i at tage med holdet på træningsophold i USA og siden har Fati ikke kunne træne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Denne uge er han dog begyndt at træne for sig selv med bold på banen i Ciutat Esportiva og dermed varer det næppe længe, før han slutter sig til holdkammeraternes træning. Det sker måske allerede i starten af den kommende uge.

Ifølge avisen Sport har Ansu Fati forhåbninger om, at klarmeldingen kommer i tide til, at han kan blive udtaget til Barcas kamp på søndag, hvor de møder Girona på udebane.

Det bliver dog mere end svært for Ansu Fati at tilkæmpe sig spilletid, for han står bagerst i køen om spilletid i angrebet, hvor der er hård konkurrence med Lewandowski, Lamine Yamal, Raphinha, Ferran Torres og Pau Victor.

fati6F

.:FORSIDE:.