fbpx
Annonce

Raphinha: 'Jeg er snart tilbage igen'

Peter Vyff - 02.10.23

// Raphinha

Xavi måtte i fredags se endnu en af sine spillere forlade banen skadet, da Raphinha måtte lade sig udskifte i første halvleg. Kantspilleren har nu været ude med en positiv udmelding og en stor tak til Barcas tilhængere.

Skader har plaget Barca tidligt i denne sæson, hvilket har efterladt holdet i en svær situation. Den nye signing, Iñigo Martínez, ankom med en fodskade fra den foregående sæson, og derefter fulgte uheldene til Andreas Christensen, Ronald Araújo og Pedri inden for et par uger.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Og skaderne fortsatte i sidste måned, hvor Frenkie de Jong blev sat ud af spil for en længere periode, og i fredags fulgte Raphinha trop som det seneste medlem på skadeslisten. Den brasilianske fløjspiller pådrog sig en lårskade i 1-0-sejren over Sevilla, og han forventes ude i nogle uger.

Den 26-årige Raphinha blev set forlade banen halvvejs i kampen mod Sevilla, tydeligt smertepåvirket og hæmmet af fibersprængningen. Nu har brasilianeren sendt en hjertevarm og optimistisk besked på Instagram, hvor han udtrykte sin taknemmelighed over for den opbakning, han har fået.

'Jeg vil gerne sige tak for kærligheden og beskederne fra alle, der har sendt mig positiv energi. Desværre vil jeg være væk i et par uger, men snart er vi tilbage, stærkere end nogensinde' skrev Raphinha.

Den seneste opdatering på skaden lyder på, at brasilianerens restitution skrider fremad, og der er håb om, at han kan vende tilbage efter den kommende landskampspause.



.:FORSIDE:.