fbpx
Annonce

Ronaldo: 'Har altid haft et hjerteligt forhold til Messi'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 09.12.20

// Juventus


Den evige duel mellem Cristiano Ronaldo og Messi var nok en gang hovedtemaet forud for tirsdagens 3-0 nederlag til Juventus. Efter kampen udtalte Ronaldo dog, at han langt fra ser Messi som en rival.

Det helt store tema i aviserner, forud for tirsdagens Champions League-brag mellem Juventus og Barcelona på Camp Nou, var unægteligt gensynet mellem Cristiano Ronaldo og Leo Messi. I denne omgang trak den evige portugisiske konkurrent det længste strå med to scoringer, efter endnu en særdeles skuffende præstation af catalanerne.

Efter kampen mødte pressen en Cristiano Ronaldo fyldt med overskud, der valgte at nedtone rivaliseringen mellem ham og Barca-kamptajnen. 'Jeg har altid haft et meget hjerteligt forhold til Messi. Jeg ser ham ikke som en rival' udtalte Ronaldo til mediet Moviestar.

Med nederlaget til Juventus må Barca tage til takke med en skuffende andenplads i deres Champions League-gruppe G, til trods for at man havde vundet samtlige opgør forud for tirsdagens 3-0 nederlag. 'Hvis du scorer tre mål på Camp Nou, er der ingen tvivl om, at du fortjener førstepladsen' udtalte Ronaldo om den overraskende drejning i gruppen.

Nederlaget gør kun krisestemningen i Barca endnu mere udtalt. Her havde de prængende præstationer i Champions League været et lille plaster på såret i forhold til den uholdbare situation i ligaen. I sidste ende  måtte Messi og co. dog endnu en gang se sig ydmyget, og så endda på eget græs, i den turnering, man så længe har længtes efter.

Trods Barcelona-holdets forfatning ser Cristianio Ronaldo kampen som en stor bedrift af Juventus. 'Selvom Barcelona ikke er inde i en god periode, giver denne sejr os et kæmpe moralsk boost' udtalte han til Moviestar.

Sæsonen er dog langt fra slut, og forhåbentligt formår Barca-mandskabet at få vendt nedturen og finde tilbage til de ellers positive, spillemæssige takter, man ad flere omgange har givet prøver på efter ansættelsen af Koeman.

.:FORSIDE:.