fbpx
Annonce

Xavi kan overgå vild Zidane-rekord mod Mallorca

Allan Stefan - 01.10.22

// Xavi

I øjeblikket deler Xavi rekorden for flest ubesejrede kampe i træk på udebane i La Liga med Real Madrid koryfæet Zinedine Zidane. I aften mod Mallorca, kan Xavi så endegyldigt sikre sig rekorden alene.

Selvom Xavi endnu har til gode, at vinde det første trofæ som Barca-træner, kan han, hvis tingene flasker sig, kalde ham selv for den træner med den bedste stime af ubesejrede kampe på udebane i La Ligas historie. I skrivende stund deler han titlen med den legendariske Real Madrid spiller og træner, Zinedine Zidane. Både Xavi og Zidane, har hver været i spidsen for hver deres respektive klubhold i 17 kampe, hvor de ikke er stået tilbage som tabere på fremmed græs.

Zidanes 17 udekampe som ubesejret endte med 13 sejre og 4 uafgjorte. Den vilde stime endte brat i 2017 mod et veloplagt Sevilla-mandskab, der slog holdet fra hovedstaden med 2-1, hvor et selvmål Sergio Ramos blev udslagsgivende.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I Xavis 17 udekampe er 12 endt i sejr, mens de resterende 5 endte i remis. Barca skal blot undgå at tabe i aften når catalanerne gæster ferieøen, så vil titlen som La Ligas bedste udebanestime officielt tilhøre den lille garvede tekniker, som vandt hele 33 titler som spiller. Målet er dog helt sikkert at hente en sejr.

Derudover kan Xavi også slå sin tidligere træner Pep Guardiolas rekord for flest sejre i træk, hvor holdet vinder med tre mål eller flere. Barca har vundet de sidste fem kampe ganske overlegent, som resultaterne også bevidner. 1-4 mod Real Sociedad, 4-0 mod Valladolid, 0-3 mod Sevilla, 0-4 mod Cádiz og 3-0 mod Elche efterlader Xavi blot en storsejr fra at forbedre sin tidligere træners rekord.

Selvom Xavi uden tvivl vil være glad for at opnå de ovenstående rekorder og hæder, er han samtidig indforstået med at der skal tre point på kontoen for fortsat at holde trit med Real Madrid i toppen af tabellen, hvor de hvide har et lille forspring på to point ned til Barca .

Kampen mod Mallorca spilles på lørdag klokken 21, og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.