fbpx
Annonce

Aston Villas interesse i Abde er godt nyt for Barca

Peter Vyff - 09.12.23

// Abdessamad Ezzalzouli

Barca solgte i sommer Ez Abde til Real Betis for at skabe plads i lønbudgettet, og sikre en tiltrængt indtægt. Kantspilleren kan nu vise sig endnu mere indbringende, da han sættes i forbindelse med et skifte til Aston Villa.

Barca havde i sommerpausen stort fokus på at sænke klubbens massive lønudgifter, hvilket var nødvendigt for at få registeret nyindkøb og kontraktforlængelser. Catalanerne havde derfor travlt med at sælge en række spillere fra, og selvom Xavi egentlig ønskede at beholde Abde, blev han solgte til Real Betis for lidt over syv mio. euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen fik dog indskrevet en 50% videresalgsklausul, ligesom Barca har mulighed for at købe marokkaneren tilbage for 20 mio. euro. Den aftale kan nu vise sig ganske indbringende, eftersom Aston Villa ifølge avisen Sport meldes stærkt interesseret i kantspilleren.

Den 21-årige Abde har også været i god form i efteråret, hvor han har scoret fem gange i foreløbig 20 kampe på tværs af alle turneringer. Landsholdsfløjen har været en af Real Betis' bedste spillere, og det faktum har nu fået Aston Villa til at øge deres interesse i marokkaneren.

Englænderne skulle angiveligt stå klar med hele 50 mio. euro for Abde, hvilket vil sikre Barca et kærkomment beløb på 25 mio. euro. Den høje pris betyder også, at der spekuleres i at købe ham tilbage for 20 mio. euro for at forhøje indtægten, selvom det dog også kan indebære en hvis risiko for catalanerne.

Forhandlingerne skulle dog for nu kun være på det indledende stadie, men ifølge Sport har Real Betis ikke tænkt sig at slippe Abde. Barca ser dog med sikkerhed helt anderledes på sagen, og et så stort millionbeløb vil lune godt i Catalonien, især frem mod sommeren, hvor ledelsen som altid har store transferplaner.



.:FORSIDE:.