fbpx
Annonce

Barca holder nytår på en skuffende 6. plads i ligaen

FCBARCELONA.DK - 31.12.20

© Getty Images
// La Liga

I går aftes blev de sidste kampe spillet i ligaen i 2020. Barca sluttede som bekendt året med et 1-1 resultat mod Eibar og det placerer dem på en skuffende 6. plads, langt fra topholdet Atlético Madrid.

2020 blev lukket og slukket i går aftes, hvor både Atlético Madrid og Real Madrid var i aktion. Atlético vandt sin kamp og Getafe og lagde dermed yderligere afstand til Barca, mens Real Madrid overrakende måtte nøjes med 1-1 mod Elche.

Barca har 25 point på 6. pladsen, hele 10 point færre end Atlético Madrid der topper tabellen med 35 point og endda med en kamp mindre end Barca. Den afstand synes nærmest umulig at indhente, selvom Barca stadig skal spille 23 kampe.

Real Madrid har 33 point, men har spillet en kamp mere end Barca, så afstanden til de hvide er ikke umulig, specielt fordi de hvide oplever næsten samme ustabilitet som Barca.

Det er både problemer på ude- og hjemmebane der er årsagen til Barcas skuffende placering. Hjemme på Camp Nou har holdet spillet tre uafgjort og tabt én, mens fem er vundet, og det er langt fra den normale overlegenhed på eget græs. Det har samtidig set skidt ud på udebane, hvor kun to ud af seks kampe er vundet.

Barcas to seneste hjemmekampe er endt uafgjort, mod Valencia og Eibar. Var disse kampe vundet, havde det med fire point mere i regnskabet, set knap så svært ud. I disse opgør tabte Barca vigtige skridt deres bestræbelser på at blande sig i topkampen.

Af Barcas 15 kampe har hele 9 af dem været på hjemmebane, hvilket skyldes den unormale sæsonafvikling på grund af corona-pandemien. Det kunne godt skabe lidt bange anelser for resten af sæsonen, Barcas problemer på udebane taget i betragtning, for 13 af de 23 resterende kampe er på fremmed græs.

Se den aktuelle stilling i La Liga her.

Barcas første kamp i 2021 er på søndag aften, hvor de gæster oprykkerne fra Huesca, der ligger sidst i tabellen.

.:FORSIDE:.