fbpx
Annonce

Coutinho venter på dommen fra lægerne

FCBARCELONA.DK - 30.12.20

© Getty Images
// Philippe Coutinho // Eibar

Philippe Coutinho fik kun 20 minutter på banen i opgøret mod Eibar. I slutminutterne kom han til skade med venstre knæ og måtte humpende forlade banen. Nu venter han på lægernes dom om hvor alvorlig knæskaden er.

Det var i en uheldig aktion at Coutinho kom til skade, uden at være i nærkontakt med en modstander. Ved en boldkontrol vred venstre knæ om og brasilianeren faldt til jorden. Her blev han siddende indtil spillet blev stoppet. Han tog sig til venstre knæ og forlod banen med hjælp fra klubbens læger.

En knæskade er sjældent noget kortvarigt og man kunne da se frustrationerne i Coutinhos ansigt, da han forlod banen. Han bliver undersøgt at klubbens læger i dag og her ventes der at komme en melding fra klubben.

Alt tyder på en længere pause for brasilianeren og det er skidt nyt for både ham og Koeman. Coutinho er netop vendt tilbage fra en anden skade og nu venter der en ny pause.

.:FORSIDE:.