fbpx
Annonce

Font: 'Kunne godt finde på at hente Sergio Ramos'

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.11.20

© Getty Images
// Xavi // Ramos // Font // Præsidentvalg

Præsidentkandidaten Victor Font deltog forleden i et radiointerview i programmet El Partidazo på Cadena Cope. Her blev han spurgt ind til om han ville hente Sergio Ramos til klubben. Læs hvad Victor Font svarede her.

Inden Victor Font svarede på spørgsmålet forklarede han, at det bliver Xavi som kommer til at bestemme hvem der skal hentes til klubben, hvis Victor Font bliver præsident. Hvis Xavi dermed beder om at hente Sergio Ramos, så vil Font hente spanieren til klubben.

'Hvis Xavi bad mig om at hente Sergio Ramos til Barca, og hvis det var økonomisk forsvarligt, så ville jeg hente ham til klubben' lød det kontroversielle svar fra Victor Font.

Font sagde dog efterfølgende, at han hellere ser unge spillere som Eric García og Matthijs de Ligt komme til klubben. 'Jeg ved at de meget gerne vil til Barca, men muligheden for at hente De Ligt løb ud i sandet. Den nye sportslige struktur i klubben vil bestemme over sådanne emner' afsluttede Victor Font.

Det er dog næppe sandsynligt, at 34-årige Sergio Ramos skifter til Barca, selvom han tidligere i karrieren har været rygtet til den catalanske storklub.

.:FORSIDE:.