fbpx
Annonce

Der meldes om stor interesse for Vitor Roque

FCBARCELONA.DK - 09.05.24

 


Forleden var der forlydender om, at Barca ikke havde modtaget henvendelser på Vitor Roque, hvis fremtid i klubben er usikker. Det betyder dog ikke, at der ikke er interesse, for flere klubber står angiveligt klar i kulissen.

Meget tyder på at Vitor Roque forlader Barca til sommer efter blot et halvt år i klubben, enten på en lejeaftale eller som et decideret salg. Umiddelbart har Barca ikke modtaget henvendelser på den brasilianske angriber, men nu fortæller avisen AS, at spillerens agent har flere muligheder på hånden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Klubber som Tottenham, Napoli, Manchester United og Chelsea skulle alle stå klar i kulissen i venten på, om Barca sætter Roque på markedet. Der resterer stadig fire runder af La Liga og det vil nok først være når sæsonen er helt slut, at der kommer bevægelse omkring Roques fremtid.

Det helt store spørgsmål er dog hvad Xavi vælger at gøre når næste sæson startes op med træningskampe, for her er det ikke umuligt, at han vælger at give Vitor Roque chancen for at vise sig frem. Flere af Barcas spillere skal til EM og det vil give Roque et forspring, da EM-spillerne tilslutter sig sæsonopstarten lidt senere.

roque18F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.