fbpx
Annonce

Font: 'Messi forlænger hvis jeg bliver præsident'

Magnus Wind - 08.12.20

// Lionel Messi // Font

Victor Font, en af kandidaterne til det kommende præsidentvalg i Barca, er kommet med en markant udtalelse. Font siger nemlig, at Lionel Messi forlænger sin kontrakt med Barca, hvis forretningsmanden vinder valget. 

Med under to måneder til præsidentvalget i Barca, er valgkampen for alvor i gang. Mandag medvirkede Victor Font i et online interview på Youtube med El Iniestazo. Her kom forretningsmanden med en markant udtalelse. Nemlig at Lionel Messi vil forlænge sin kontrakt med Barca, hvis Font ender med at blive klubbens nye præsident. 

'Samarbejdet mellem Barca og Messi skal være strategisk. Hvis vi taber Messi, vil de negative konsekvenser være for store. Hvis jeg ender med at blive præsident, så vil Messi forlænge' indleder Font interviewet og fortsætter: 'Det gør mig ked af det, at Barcas fans har bekrymringer omkring Messi. Vi bliver nødt til, at tænke på hvad han har givet os'.

Font mener også, at det nuværende projekt er dårligt. 'Holdet er dårligt og projektet er ikke-eksisterende, men Messi er stadig den bedste i verden. Tænk hvor dårligt Messi må have det, når han ikke vil være i den klub, som han elsker så højt? Nogle mister troen på den bedste i verden og det fortjener han ikke' afslutter Font sine udtalelser. 

Messi har kontraktudløb med Barca efter denne sæson og har som bekendt tidligere sagt, at han ikke ønsker at fortsætte i den catalanske klub. Argentineren har endnu ikke offentligt støttet nogle af kandidaterne.

.:FORSIDE:.