fbpx
Annonce

Hector Fort kan meget vel få sin debut i aften

FCBARCELONA.DK - 22.10.23

// Athletic Bilbao // Hector Fort

Det er de færreste der kender navnet Hector Fort, men den 17-årige højre back er kommet med i Xavis trup til aftenens kamp mod Bilbao. Her kan det meget vel være at han får sin debut, hvis Cancelo bliver skiftet ud.

Xavis smalle trup er hårdt ramt af afbud på grund af skader og derfor må Barca-træneren hente hjælp hos andetholdet Barca Atlétic og klubbens U19-mandskab.

Da truppen til aftenens kamp blev offentliggjort, var den 17-årige Hector Fort med på listen for første gang. Han betegnes som en hurtig og teknisk dygtig højre back, der både er stærk i offensiven og defensiven.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hector Fort er en 100% Barca-knægt, for han er født tæt ved klubbens tidligere hjemmebane ved Les Corts centralt i Barcelona og han har taget turen op gennem rækkerne i La Masia. Han spiller til daglig for U19-holdet, men er nu udtaget til sin allerførste førsteholdskamp.

Barca står foran et krævende program og derfor skal Xavi forsøge at dosere spillernes kræfter så godt han kan. Derfor kan det slet ikke udelukkes, at Joao Cancelo bliver skiftet ud i løbet af aftenens kamp mod Bilbao. Det vil i givet fald kunne give debut til Hector Fort.

Kampen mod Bilbao spilles kl. 21.00 og den vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.