fbpx
Annonce

Koeman: 'Vi forstærker os, hvis det er muligt'

FCBARCELONA.DK - 11.11.20

© Getty Images
// Ronald Koeman

Trods en rigtig svær økonomisk situation for klubben, har Ronald Koeman ikke opgivet håbet om, at han kan få forstærket sit hold til januar, ikke mindst fordi Ansu Fati er ude med en knæskade de næste fire måneder.

Det er avisen El Mundo Deportivo, der har talt med Koeman om mulige forstærkninger, når transfervinduet åbner lige efter årsskiftet. Her har Fatis skade kun øget behovet.

'Det er et hårdt slag. Vi kommer til at mangle en god spiller et stykke tid, en spiller der både kan spille på kanten og som 9'er. Han har vist at han kan præstere' kom det fra Koeman om Ansu Fatis skadesfravær de næste fire måneder.

Nu håber Koeman så, at der vil være penge til en forstærkning til januar. 'Jeg taler hele tiden med Ramon Planes (sportchef, red.) om fremtiden, om hvem vi kan købe og og hvor vi har mest brug for det, men som klubbens økonomiske situation er lige nu, kan man ikke bede om meget' sagde han videre.

'Jeg har flere gange fortalt, hvad vi har brug for. Hvis det bliver muligt, vil vi forsøge at forstærke os' var den klare melding fra Barca-træneren.

Meget tyder på, at Koeman kun kan få sin vilje, hvis der inden da sælges én eller flere spillere, for klubbens midlertidige leder, Carles Tusquets, slog forleden fast, at der ikke kan købes spillere uden at der kommer penge fra salg.

.:FORSIDE:.