FCBARCELONA.DK - 21.10.20
Lionel Messi scorede tirsdag kampens første mål på straffespark, da Barca tog imod Ferencvaros. Med scoringen nåede argentineren op på 16 sæsoner med scoring i Champions League og tangerer dermed Ryan Giggs.
Tidligere har Ryan Giggs siddet alene på rekorden for flest sæsoner i Champions League med minimum en scoring. Den walisiske angriber, der som bekendt spillede for Manchester United, scorede i 16 Champions League sæsoner.
Tirsdag aften tangerede Lionel Messi så denne rekord, da han scorede på straffespark mod Ferencvaros. Dermed nåede argentineren op på 16 sæsoner med scoring i Champions League. Det er sket i perioden fra 2004 til 2020.
Mere imponerende er det, at Lionel Messis mål er sket i 16 sæsoner i træk. Ryan Giggs derimod havde en enkelt sæson uden en scoring, da Manchester United ikke var med i Champions League i 1995/96.
Med Messis scoring mod Ferencvaros har den argentinske troldmand nu scoret mod 36 forskellige modstandere i Champions League, hvilket også er en rekord.