fbpx
Annonce

Nu er det helt tæt i toppen af La Liga

FCBARCELONA.DK - 23.10.23

 


Barca sikrede søndag aften en snæver sejr på 1-0 over Athletic Bilbao og kunne dermed sætte tre vigtige point ind på ligakontoen. Efter weekendens runde er det nu helt tæt i toppen af den spanske liga.

Det var som bekendt den blot 17-årige debutant, Marc Guiu, som søndag blev matchvinder for Barca i sejren på 1-0 over Athletic Bilbao. Dermed udnyttede catalanerne resultatet af kampen mellem Sevilla og Real Madrid, som endte 1-1, og halede dermed ind på madrilenerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Real Madrid topper fortsat ligaen med 25 point sammen med Girona, som har samme antal point, men med en marginalt dårligere målscore. Herefter følger Barca et enkelt point efter med 24 point, mens Atlético Madrid indtager tredjepladsen med 22 point.

Der bliver derfor tale om en særdeles spændende runde i ligaen i næste weekend, hvor Barca hjemme tager imod Real Madrid i El Clásico. Her vil Barca med en sejr gå forbi madrilenerne i tabellen. Girona møder Celta de Vigo på hjemmebane, mens Atlético Madrid tager imod Alavés.

Barca er det eneste hold i La Liga, som endnu ikke har tabt en kamp i denne sæson efter de første 10 runder. Xavis mandskab har vundet syv kampe og spillet tre uafgjort.

Se stillingen i La Liga her.


// La Liga
.:FORSIDE:.