fbpx
Annonce

Ny Messi-statue præsenteret i Barcelona Voksmuseum

Jacob Møller Nielsen - 07.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Lionel Messi er uden sidestykke i fodboldens verden, og især i Barcelona. Derfor har Barcelona Voksmuseum lavet en hyldest til den lille argentiner ved at præsentere en voksfigur, som er en efterligning af Messi. Men ligner den ham?

Lionel Messi har i flere årtier henrykt verdenen med sit fantastiske fodboldspil for FC Barcelona. Den lille argentinske troldmand har slået rekorder i stribevis, og har krydret de flotte præstationer med i alt seks Ballon d'Or, som går til verdens bedste fodboldspiller i indeværende sæson. Det er mere end nogen anden.

Messi er altså en vaskeægte levende legende, og det faktum går ud over fodboldens kridtstreger. I Barcelonas Voksmuseum har man nemlig i en hyldest til Messi og hans præstationer for nylig præsenteret en spritny voksfigur, som efterligner Messi i det nuværende førsteholdssæt.

Præsentationen af den nye voksfigur er da heller ikke gået ubemærket hen - men dog af flere grunde. For det første fordi, at det er en flot gestus at hylde et Barcelona-ikon, hvilket Barca-fans og Barcelona-byboere sikkert sætter pris på. Men for det andet, så har den vakt røre på de sociale medier, fordi efterligningen måske ikke ligner Messi så godt endda.

I hvert fald har diverse brugere på internettet både lavet sjov med voksfiguren, og at den egentlig ligner andre fodboldspillere i stedet, som fx Atleticos Jan Oblak, mens nogle også har set sig sure på artisten bag voksfiguren, som ikke mener, at det er Messi værdigt.

I hvert fald står den nye voksfigur nu fast på Barcelonas Voksmuseum. Om den ligner eller ej, det kan du selv bedømme ud fra billedet ovenfor.

.:FORSIDE:.