fbpx
Annonce

Riqui Puig fik vist hvad han står for

FCBARCELONA.DK - 10.12.20

// Champions League // Juventus


Der var ikke meget at glæde sig over da Barca tirsdag tabte med 0-3 til Juventus på Camp Nou, men et af de få lystpunkter var indsatsen fra Riqui Puig, der gjorde det flot i den halve time han fik på banen.

Ronald Koeman så helst Riqui Puig lejet ud, fordi den unge catalaner ikke kan forvente meget spilletid denne sæson. Det er Puigs fysik, defensive mangler samt en spillestil der gør svært at finde plads til ham på midtbanen i Koemans 4-2-3-1 system.

Derfor er det heller ikke meget man har set Riqui Puig denne sæson. Tidsdag aften blev det endelig til spilletid till Puig, da han blev sendt på banen i det 66. minut af opgøret mod Juventus. På det tidspunkt førte Juve 0-3 og Barca skulle score minimum to mål for at tage førstepladsen i gruppen.

Inden Puig kom på banen manglede der fart i bolden hos Barca, men det fik catalaneren lavet om på. Han lå centralt på midtbanen og fordelte spillet, både med overblik og hurtighed.

Man så flere eksempler på hans eminente blik for spillet i dybden, både på kanterne og centralt på banen, hvor han lagde nogle pasninger der kom bag på de italienske gæster.

Desværre lykkedes det ikke for Puig at få sat Barca op til scoringer, men alligevel var det ham der blev fremhævet i de catalanske medier dagen efter det smertelige nederlag.

Spørgsmålet er så om den gode indsats fra Puig får Koeman til at satse mere på stortalentet fra La Masia.

.:FORSIDE:.