fbpx
Annonce

Barcas første sæson uden titler siden 2008

Rune Stentoft Arlbjørn - 16.08.20

// barca


Barca spillede fredag aften den sidste kamp i sæsonen i Champions League kvartfinalen mod Bayern München. Med nederlaget på hele 2-8 er sæsonen dermed slut og den slutter skuffende uden titler for catalanerne.

Sæsonen sluttede for Barca, da holdet i går blev sendt ud af Champions League med et smertefuldt nederlag, der ikke behøves at nævnes for meget. Champions League var den sidste mulighed for en titel, men den formåede Barca ikke at vinde.

La Liga, Copa del Rey, den spanske Supercup og Champions League var de turneringer, som catalanerne kæmpede om i den forgange sæson. Fælles for alle turneringer var dog, at de endte uden succes for Barca.

Ligaen blev tabt til Real Madrid i den næstsidste spillerunde og gennem hele sæsonen i La Liga fungerede spillet ikke, hvilket nok var udslagsgivende for resultatet i de hjemlige liga. Spillet fungerede heller ikke i de øvrige turneringer.

I Copa del Rey blev Barca allerede sendt ud i kvartfinalen til Athletic Bilbao. I den spanske Supercup røg Barca ud i semifinalen til Atlético Madrid og i går røg holdet så ud til Bayern München i kvartfinalen i Champions League.

Det er første gang siden sæsonen 2007-08, at Barca ender en sæson uden titler. Dermed slutter catalanerne sæsonen af uden sølvtøj for første gang i 12 år.

.:FORSIDE:.