fbpx
Annonce

Samuel Umtiti bestod testkamp med B-holdet

FCBARCELONA.DK - 03.12.20

// Umtiti

I går spillede Samuel Umtiti sin første kamp i rigtig mange måneder. Der var ganske vist kun tale om en træningskamp med B-holdet, men den skadesplagede franskmand klarede testen fint og forventes snart klarmeldt.

På sit pressemøde tirsdag afslørede Koeman, at Samuel Umtiti skulle gennem en testkamp med B-holdet, for at teste formen efter den lange skadespause.

B-holdet mødte klubbens ynglingehold Juvenil A og Umtiti var eneste spiller fra førsteholdet i opgøret. Der blev kun spillet to gange 30 minutter, men Umtiti var på banen i samtlige af dem.

I opgøret viste han tilfredsstillende takter. Han spillede sikkert og bevarede overblikket, trods det lange fravær fra fodboldbanen. Også deltagelsen i det fremadrettede spil lykkedes godt for ham. Fysisikken så også ud til at klare det fint.

Umtiti har trænet godt med i et par uger efterhånden og det forventes, at træningskampen med B-holdet var den sidste test, inden at Koeman kan begynde at udtage den skrøbelige franskmand, der har været skadet i lange periode siden VM i 2018.

Man skal tilbage til den 27. juni for at finde Umtitis seneste kamp, men nu ser det altså ud til, at man snart får ham at se i aktion igen.

.:FORSIDE:.