fbpx
Annonce

Sky Sports: AC Milan jagter også Riqui Puig

Anders Lang Jensen - 31.12.20

© Getty Images

Barcas 21-årige midtbanetalent Riqui Puig har ikke fået den ønskede spilletid under Ronald Koemans tid på Camp Nou. Barca vil udleje Puig i det kommende januar-vindue, og der mangler ikke bejlere til midtbanemanden.

Ifølge de catalanske sportsaviser Sport og Mundo Deportivo er der interesse fra La Liga-klubben Real Betis, men det er ikke kun andalusierne som følger Riqui Puig. Sky Sports Italia beretter nemlig nu at AC Milan er interesseret i at hente Puig på en lejeaftale.

Riqui Puigs kontrakt med Barca udløber allerede til sommer, men klubben har en mulighed for at lægge yderligere to år til den. Den option kan meget vel blive udløst til januar, og derefter ligner en lejeaftale den mest sandsynlige løsning.

Italienske AC Milan har flere andre unge lejespillere i truppen som Brahim Diaz fra Real Madrid og Diogo Dalot fra Manchester United. Riqui Puig kan muligvis blive den næste for at få mere spilletid på et godt europæisk hold i en topliga.

.:FORSIDE:.