fbpx
Annonce

Xavi står foran sin største udfordring som træner

FCBARCELONA.DK - 10.04.24

 

Det er ingen overdrivelse at kalde Champions League kampen mod PSG i aften for sæsonens vigtigste opgave indtil nu for Barca, men for Xavi er der samtidig tale om hans klart største udfordring som træner.

Xavi får brug for alle sine evner som træner, når han i aften leder holdet fra sidelinjen på Parc des Princes i Paris. Kampen mod PSG er uhyre vigtig for holdets muligheder i Champions League og derfor skal Barca-træneren leverer på højste niveau.

Han skal næppe bruge meget tid på at motivere sine spillere til opgøret, for en Champions League kvartfinale vil altid sende motivationen i top fra første sekund. Derimod står Xavi foran en taktisk og mental opgave af dimenssioner.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


PSG er en modstander fra allerøverste hylde og det franske mandskab er i en frygtindgydende form uden nederlag i fem måneder. Xavi skal lægge en taktik der stopper den franske offensiv, specielt nøglespillerne Kylian Mbappé og Ousmane Dembélé. Her bliver det spændende at se, hvilke løsninger han vælger.

PSG er uhyre stærke hjemme på Parc des Princes, hvor holdet bliver massivt bakket op af en entusiastisk publikum, der vil sætte Barca-spillerne under pres. Her skal Xavi forsøge at forberede sine spillere på de svære forhold. Han skal sikre sig at de holder hovedet koldt i pressede situationer.

Det bliver ikke nemmere af, at hele syv af Barcas spillere kun er et enkelt gult kort fra karantæne i returopgøret i Barcelona om seks dage.

Barca vil i perioder komme under pres i Paris og her skal Xavi forberede sine spillere på, at kæmpe uden at have bolden. Her er der brug for tålmodighed og kølighed i de afgørende situationer.

Der er derfor ingen tvivl om, at Xavi står foran sin største udfordring i sin trænerkarriere. Målet er at komme hjem fra Paris med et resultat, der giver muligheder i returkampen på Estadi Olímpic på tirsdag.

xavi132


Kampen i aften spilles kl. 21.00 og den kan ses på 3+.




// PSG // Xavi
.:FORSIDE:.