fbpx
Annonce

Xavis svære balancegang i aften mod Bilbao

FCBARCELONA.DK - 22.10.23

// Athletic Bilbao

Det er ikke nemt at være Barca-træner for tiden, for truppen er smal, der er mange skader og der er brug for at vinde de næste tre hjemmekampe i træk. Det er de vilkår som Xavi har at arbejde under lige nu.

Xavi får brug for alle sine evner som træner, når det gælder det kommende uges tre hjemmekampe. I aften gælder det Athletic Club Bilbao, på onsdag Shakhtar Donetsk og på lørdag Real Madrid.

Xavi tager hul på programmet med kampen mod Bilbao, hvor han må se bort fra hele seks bærende spillere. Det lægger pres på de øvrige spillere og samtidig skal Xavi forsøge at dosere kræfterne med de næste par kampe i horisonten.

Artiklen fortsætter under annoncen


Samtidig er kravet om sejre i de tre hjemmekampe stort. Barca skal vinde over Bilbao i aften, hvis de vil hale ind på Real Madrid i toppen af tabellen. Det vil være uhyre vigtigt inden El Clásico på lørdag.

I midtugen gælder det Champions League, hvor en sejr over ukrainske Shakhtar Donetsk vil sende Barca et kæmpe skridt mod kvalifikation fra gruppespillet, så det opgør er også meget vigtigt.

El Clásico er altid speciel og ikke mindst, hvis opgøret samtidig er en kamp om førstepladsen, hvilket det meget vel kan gå hen og blive på lørdag.

Det handler derfor for Xavi om at holde en svær balance under de svære vilkår, for holdet har brug for tre sejre i træk, hvis de ikke skal tabe vigtige skridt i ligaen og i Champions League.

Kampen mod Athletic Club Bilbao fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.