fbpx
Annonce

Alt tegner til en startplads for Araujo i aften

FCBARCELONA.DK - 08.12.20

// Champions League // Juventus // Ronald Araujo


Den unge Oscar Mingueza kom til at spille en uheldig hovedrolle mod Cádiz lørdag og det er meget sandsynligt, at det bliver i aften at Ronald Araujo vender tilbage til holdet, når Barca tager i mod Juventus.

Den 21-årige Mingueza fra Barca B blev tilkaldt i fraværet af Piqué, Umtiti og Araujo. Den unge La Masia spiller gjorde det fint i sine første kampe, men mod Cádiz havde han stor andel i andalusiernes første scoring.

Nu er Ronald Araujo tilbage efter sin skadespause. Han sad på bænken mod Cádiz, men i aften må det forventes, at Koeman sender ham på banen fra start, når Juventus lægger vejen forbi Camp Nou til den sidste opgave i Champions League gruppespillet.

For Koeman vil det betyde meget at få Araujo i gang igen, for med Piqué ude i mindst fire måneder, vil spilleren fra Uruguay kunne styrke den skrøbelige catalanske defensiv.

.:FORSIDE:.