fbpx
Annonce

Andreas Christensen med i vigtig dansk sejr

FCBARCELONA.DK - 15.10.23

// Andreas Christensen

Helt som ventet var Andreas Christensen med fra start, da Danmark i går mødte Kasakhstan i EM-kvalifikationen. Han spillede samtlige 90 minutter i opgøret, der endte med en vigtig dansk sejr på 3-1.

Andreas Christensen er selvskreven i landstræner Kasper Hjulmanns opstilling, når der skal stilles med stærkeste formation. Derfor var det ingen overraskelse, at AC var med i startopstillingen i lørdagens hjemmekamp.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det kørte ikke for Danmark i kampens første halve time og frustrationerne kunne mærkes på banen. Det resulterede blandt andet i et gult kort til Andreas Christensen midt i første halvleg.

Danmark kom foran efter 36 minutter og lige inden pausen blev det også 2-0. Derfra var kampen under kontrol og det blev da også 3-0 kort ind i anden halvleg. Selvom Kasakhstan fik reduceret efter en times spil, hvor det danske forsvar blev fanget i ubalance, blev der aldrig tvivl om kampens udfald.

Andreas Christensen gjorde det fornuftigt i det danske forsvar, uden for alvor at falde i øjnene. Han ydede dermed sit bidrag til den danske sejr, der bringer holdet et stort skridt nærmere en EM-deltagelse til sommer, men det var ikke Barca-spillerens bedste landskamp.

Næste opgør for Danmark og Andreas Christensen bliver på tirsdag på udebane mod San Marino.



.:FORSIDE:.