fbpx
Annonce

Andreas Christensen har spillet med smerter

Markus Johannessen - 07.11.23

Siden præsæsonen har Andreas Christensen været plaget af fysiske skavanker, der har forhindret ham i at yde på sit ypperste niveau. Danskeren arbejder hårdt på at få kroppen i bedring og genvinde sin startplads. 

Andreas Christensen har haft en udfordrende start på sæsonen, hvor han med smerter og gener har deltaget i 12 ud af 15 af Barcas officielle kampe. Ud af de 12 kampe har han dog kun kunnet gennemføre alle 90 minutter i fire ligakampe og ét Champions League-opgør. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den catalanske avis Sport, har den danske forsvarsspiller allerede gjort det klart overfor Xavi og co., at han kun har kunnet præstere 80% af sit niveau, siden han fik problemer med sin akillessene under træningsopholdet i USA. 

Dette harmonerer med de udtalelser danskeren kom med til TV2 efter El Clásico for lidt mere end en uge siden. 'Jeg har lidt været nødt til bare at spille de minutter jeg nu kunne, fordi vi ikke rigtig har haft nogle til at steppe ind. Jeg har taget det som et klap på skulderen, at jeg faktisk har været vigtig nok til at skulle spille, når jeg har været på de der 80-85 procent' kom det fra ham.

Avisen Sport melder også, at den 27-årige back dog er tilfreds med tilliden fra Xavi, som gentagende gange har brugt ham i startopstillingen på trods af, at han er svækket og ikke kan spille med 100% kapacitet. 

Selvtilliden fejler dog ikke noget hos den danske landsholdsspiller. Andreas Christensen er overbevist om, at han kan konkurrere om sin tidligere vante startplads i midterforsvaret. Både rollerne og hierarkiet har ændret sig i Xavis mandskab denne sæson, men den danske forsvarsspiller vil ikke have en sekundær rolle på holdet. 

I den seneste ligakamp mod Real Sociedad måtte Andreas Christensen overvære opgøret fra bænken til fordel for Iñigo Martínez, men det anser han angiveligt kun som en midlertidig situation, indtil hans fysiske forfatning er intakt.



// Andreas Christensen
.:FORSIDE:.