fbpx

Avis: Leipzig ikke tilfreds ned Barcas bud på Olmo

FCBARCELONA.DK - 26.07.24

// Dani Olmo

Dani Olmo er et varmt navn på rygtebørsen, ikke mindst i Barcelona, hvor klubben angiveligt har fremsendt et tilbud til Leipzig. Den tyske klub skulle dog langt fra være tilfreds med det som Barca byder eller måden de vil betale på.

Det er avisen Sport der løfter sløret for Barcas bud på Dani Olmo, som havde et flot EM med Spanien. Olmo er catalaner og har en fortid i Barcas akademi La Masia, og klubbens håb er, at offensivspilleren kan hentes tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen


Indtil for en uge siden havde Olmo en frikøbsklausul på 60 mio. euro, men den er bortfaldet nu og derfor skal Barca forhandle med Leipzig, for at skiftet skal blive en realitet.

Sport fortæller, at Barca har budt 60 mio. euro, men hvor 40 mio. er en fast beløb, mens resten består af variabler der afhænger af vundne titler. Derudover ønsker Barca at dele de 40 mio. euro op i fire rater, hvor den første skal betales til januar 2025 og dernæst hvert år i tre år. På den måde skal Barca ikke have en eneste euro op af lommen denne sommer for Olmo.

Det tilbud skulle langt fra være faldet i god jord hos Leipzig. Tyskerne er angiveligt klar til at tale en pris ud fra de 60 mio. euro, men uden variabler og rater. Dermed står parterne lige nu meget langt fra hinanden og et skifte venter næppe lige om hjørnet.

olmo2F

.:FORSIDE:.