fbpx

Tre Barca-spillere med i spansk sejr ved OL

FCBARCELONA.DK - 24.07.24

 


Selvom det først er på fredag, at der er åbningsceremoni ved De Olympiske Lege i Paris, tog Spaniens fodboldherrer i dag hul på legene. Her havde Barca tre spillere med, da Uzbekistan med besvær blev besejret med 2-1.

Pau Cubarsí, Eric García og Fermín López var alle med i den spanske startopstilling, da holdet OL-debuterede med opgøret mod Uzbekistan, hvor alle regnede Spanien som kæmpefavoritter.

Det blev dog en langt mere jævnbyrdig kamp end forventet og det var spændende til det sidste. Spanien kom planmæssigt foran, men de måtte se Uzbekistan udligne på et tyndt straffespark lige inden pausefløjtet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Pau Cubarsí havde kæmpet hårdt i den bagerste kæde og det betød et gult kort. Det var nok årsagen til, at han blev skiftet ud i pausen, for han havde ydet en fin indsats.

Efter en lille time brændte Sergio Gómez et straffespark, men han gjorde skaden god et par minutter efter, da han havde sidste fod på en 2-1 scorng. Uzbekistan begyndte at presse på og et kvarter før tid blev Fermín López skiftet ud i en defensiv disposition.

Spanien koncentrerede sig om at forsvare sig og det lykkedes dem at holde stand, trods 10 minutters ekstra spilletid. Dermed lagde holdet godt ud ved OL, hvor Eric García var den eneste Barca-spillere der fuldendte kampen.

cubarsi1F

// OL 2024
.:FORSIDE:.