fbpx
Annonce

Avis: Barca dropper interessen for Ruben Néves

Peter Vyff - 21.12.22

// Ruben Neves

Barca søger fortsat efter en erstatning for Sergio Busquets, som forventes at stoppe efter denne sæson. Catalanerne har dog angiveligt trukket sig fra Ruben Néves, hvilket især skyldes Xavis manglende interesse i Wolves-spilleren.

Den 34-årige Busquets stoppede forleden landsholdskarrieren, og efter alt at dømme, så er han også snart fortid på Camp Nou. Catalaneren forventes at skifte til den amerikanske MLS, hvilket betyder, at ledelsen har haft travlt med at finde hans kommende erstatning.

Catalanerne er derfor blevet sat i forbindelse med Ruben Néves fra Wolverhampton, som ledelsen eftersigende har holdt øje med i snart et års tid. Barca har dog nu ifølge avisen AS trukket følehornene til sig, hvilket betyder, at Martín Zubimendi fra Real Sociedad nu er det førende transfermål.

Artiklen fortsætter under annoncen


Portugiseren har ellers længe været en ønsket forstærkning af Joan Laporta, hvilket skyldes han stærke forhold til Wolves-spillerens agent, Jorge Mendes. Barca-træneren Xavi har dog ikke den store tiltro til Néves, selvom han forventes at koste noget mindre end Zubimendi.

Den 25-årige Néves har dog sat sig for at skifte klub til næste sæson, og i stedet for Barca forlyder det, at landsholdsspilleren nærmer sig et skifte til Arsenal. Catalanerne står derfor tilbage med Zubimendi, som holdets foretrukne forstærkning på midtbanen trods det faktum, at økonomien kan vanskeliggøre en transfer.

Catalanerne holder derfor også stadig øje med spillere som Youri Tielemans, Jorginho og N'Golo Kanté, der kan skifte transferfrit efter denne sæson. Cheftræneren Xavi foretrækker dog helt klart at hente Zubimendi, og det bliver spændende at se, hvordan ledelsen håndterer situationen.

.:FORSIDE:.