fbpx
Annonce

Avis: De Jong og Koundé vil ikke forlade Barca

Peter Vyff - 25.04.24

// Frenkie de Jong // Jules Koundé

Barca er nødsaget til at sælge en række stjernespillere for at skabe balance i økonomien. Catalanerne skulle således have åbnet op for salget af Jules Koundé og Frenkie de Jong, men de har ikke tænkt sig at forlade klubben.

Ledelsen skal igang med den helt store udrensning i spillertruppen til sommer, da der skal sælges før der kan købes. Overskudsspillere som Sergiño Dest, Clément Lenglet og Eric García forventes derfor solgt, imens det også kan blive tilfældet for Ansu Fati, Oriol Romeu og Pablo Torre.

Catalanerne er dog tvunget til mindst et stort salg for at få styr på økonomien, samt for at skabe plads i budgettet til en dyr forstærkning. Der er derfor blevet spekuleret en del i, hvorvidt ledelsen kunne finde på at sælge enten Jules Koundé eller Frenkie de Jong, som er eftertragtet af flere klubber på transfermarkedet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Begge spiller er blevet rygtet kraftigt til Premier League, imens Paris Saint-Germain også skulle være en mulig destination. Barca-duoen har dog ifølge avisen Sport intet ønske om at forlade Catalonien, og det er der angiveligt en helt speciel årsag til.

Det skyldes efter sigende deres nuværende kontrakter, hvor deres løn er så høj, at det umiddelbart kan blive svært at finde nogle hold, der ønsker at matche den. Især De Jongs løn kan blive et problem, da han på nuværende tidspunkt skulle tjene op mod 40 mio. euro årligt.

Så selvom Barca skulle godkende et stort tilbud på hollænderen, er det ikke sikkert, at han vil acceptere skiftet, da lønnen sandsynligvis vil blive lavere en ny klub. Catalanerne skulle angiveligt være klar til at sælge De Jong for 70 mio. euro, hvis ikke han vælger at underskrive en ny kontrakt og samtidig gå ned i løn.

Xavi ønsker angiveligt at beholde De Jong, hvis han skulle fortsætte som træner. Hvad angår Koundé, er situationen meget lig hollænderens, og han har vist sig som en af de bedste Barca-spillere i denne sæson, men alt virker til at være åbent op til sommerens transfervindue.

dejong57F

 

.:FORSIDE:.