fbpx
Annonce

Koundé og De Jong har spillet alle minutter i 2024

FCBARCELONA.DK - 27.02.24

 


Barca har spillet 14 kampe indtil nu i 2024 og her er der to spillere i truppen, der ikke har fået et eneste minuts pause. Der er tale om Jules Koundé og Frenkie de Jong, der tydeligvis nyder Xavis store tillid.

Xavi har forsøgt at dosere sine spillere i det krævende program, men det har der endnu ikke været plads til, når det gælder Koundé og De Jong. Selvom holdet har spillet to pokalkampe mod små hold som Barbastro og Unionistas i 2024, har de to spillere fået fuld spilletid i alle kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det viser hvilken stor betydning de to spillere har for holdet. Frenkie de Jong er spilfordeler på midtbanen, mens Koundé skal lukke af bagude, hovedsagligt som højre back.

De mange minutter til Koundé skyldes ikke mindst, at både Balde og Alonso har siddet ude med skader, så Cancelo har spillet venstre back, hvis han da ikke selv har været skadet. I 11 af de 14 kampe i 2024 har Koundé spillet som højre back og kun tre kampe på sin naturlige position i det centrale forsvar.

De Jong er sammen med Gündogan og Pedri nærmest uundværlig på midtbanen og det er svært at se, hvornår Xavi kan give hollænderen en pause. Med det niveau De Jong har leveret på det seneste, har han enorm betydning for holdets spil.

dejong45F

// Frenkie de Jong // Jules Koundé
.:FORSIDE:.