fbpx
Annonce

Barca har gode minder imod bundholdet Valencia

Simon Arun Vrábel - 05.03.23

// Valencia

Hvis Xavi skulle kigge på statistikken forud for dagens kampen imod Valencia vil han lægge mærke til, at Barca har haft et historisk godt tag på holdet fra kystbyen, som er blevet involveret i kampen for at undgå nedrykning.

I eftermiddag lægger Spotify Camp Nou græstæppe til den 24. runde i La Liga når Valencia lægger vejen fordi og hvis man tør tro på statistikken så venter der en målrig kamp som catalanerne med stor sandsynlighed ender med at vinde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Valencia trænes af Rubén Baraja og den noget ukendte manager overtog trænersædet for blot 14 dage siden fra Gennaro Gattuso, som slet ikke formåede at indfri det store potentiale som truppen ellers burde besidde. Holdet vandt godt nok deres seneste kamp på hjemmebane imod Real Sociedad, men inden da havde de ikke vundet i otte kampe i streg i ligaen. Samtidig røg de ud af pokalturneringen og tabte semifinalen i Supercuppen og den nedadgående kurve er endnu ikke vendt.

Der er da heller intet som indikerer at søndag aften bliver et vendepunkt for de hvidklædte fra Valencia, for de sidste fem gange de har mødt Barca har catalanerne vundet fire opgør og spillet et enkelt uafgjort. Den samlede målscorer lyder på 13-6 i Barcas favør og det er blandt andet fordi man i sidste sæson vandt henholdsvis 1-4 og 3-1. Da man tidligere på sæsonen var en tur forbi Mestalla stadion vandt Xavis mandskab med 0-1, så Valencia-holdet kommer på en svær opgave i eftermiddag.

Valencia er samtidig under et massivt pres, for de risikerer en katastrofal nedrykning, hvis de ikke snart finder et højere niveau frem. Inden dagens kamp ligger de næstsidst i ligaen og dermed under nedrykningsstregen.

Barca går ind til kampen med selvtilliden i top efter en rigtig mandfolkepræstation i torsdagens udebanesejr over ærkerivalerne fra Real Madrid. Da den næste kamp først er om præcis en uge, altså på næste søndag, kan Xavis mandskab gå all-in i kampen om de tre point, når kampen fløjtes i gang.

Vinder catalanerne kampen, som sparkes i gang kl. 16.15, vil de være 10 point foran Real Madrid, inden de hvide skal på en svær opgave ude mod Real Betis, så der er god grund til at tænde for TV 2 Sport X hvor kampen som sædvanlig vises.



 

.:FORSIDE:.