fbpx
Annonce

Dembélé var et af få positive indslag mod Eibar

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.12.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé // Eibar

Siden starten af denne måned har Ousmane Dembélé siddet ude med en ny lårskade, som han pådrog sig mod Cádiz, men til kampen mod Eibar i går vendte franskmanden tilbage for Barca og det gjorde han godt.

Fra anden halvlegs begyndelse kunne man tydeligt se, at Dembélé lige manglede den sidste kampform for at få sine aktioner til at lykkes, men som halvlegen skred frem fik den 23-årige angriber spillet sig op og han endte med at være et af få positive indslag at tage med fra kampen mod Eibar.

Dembélé var nemlig manden bag Barcas vigtige og udlignende mål til 1-1 efter 67 minutters spil, hvor han satte foden på et godt og præcist indlæg fra Junior Firpo. Senere i kampen var Dembélé også farlig med flere gode indlæg, som gjorde det svært for Eibar og som kunne have resulteret i en føring til catalanerne.

Det viste sig dermed at være en god indskiftning af Dembélé fra Koemans side. Nu gælder det om for Dembélé at holde sig skadesfri, som han ellers så fint gjorde inden han blev skadet mod Cádiz.

.:FORSIDE:.