fbpx
Annonce

El Clásico i Copa del Rey fremrykkes med en time

FCBARCELONA.DK - 09.03.23

// El Clásico // Real Madrid

De danske Barca-fans slipper for en midnatsgyser, når Barca og Real Madrid mødes i returkampen i semifinalen i Copa del Rey. Det virkede på forhånd uigennemtænkt at spille kl. 22.00 og nu er kampen flyttet en time frem.

Det spanske fodboldforbund RFEF, som står for Copa del Rey, er kommet på bedre tanker omkring de to pokalseminaler, hvor henholdsvis Bilbao og Osasuna mødes, samt Barca og Real Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Kampstarten i begge opgør blev først lagt til kl. 22.00 og det skabte undren. Der er skal nemlig findes en samlet vinder og der betyder, at der kan komme forlænget spilletid og straffespark. Dermed kunne det reelt først blive ved 1-tiden om natten, at det ville være kommet en afgørelse. Dertil kommer at kampene spilles på en hverdag, hvor mange af tilskuerne skal på arbejde eller i skole dagen efter.

Derfor kommer det som en god nyhed, at semifinalerne spilles kl. 21.00. Bilbao og Osasuna mødes tirsdag, den 4. april, mens Barca tager imod Real Madrid den 5. april.

De danske fans har mulighed for at se El Clásico, der streames af Ekstra Bladet.



.:FORSIDE:.