fbpx
Annonce

Gavi betragtes allerede som en leder på holdet

Peter Vyff - 27.10.23

// Gavi

Selvom Gavi kun er fyldt 19 år, betragtes han allerede som en af lederne på holdet. Andaluseren er højt respekteret af sine holdkammerater, og især de ældre spillere, som gerne tager imod hans råd og vejledninger.

Det er efterhånden et par sæsoner siden af Xavi overtog styringen hos Barca, der på det tidspunkt befandt sig i en dyb krise. Klubikonet fik dog skabt en ny tro på tingene, og han har bragt et nyt kuld af unge talenter frem, der alle har fået stor indflydelse på førsteholdet den dag i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det drejer sig blandt andre om Gavi, der til trods for sine 19 år, allerede er en bærende del af Barca-projektet under Xavi. Det skyldes især midtbanespillerens store dedikation til holdet, hans fysiske styrke og udholdenhed, samt de åbenlyse tekniske evner.

Stortalentets præstationer har da også fået flere rivaliserende spillere som Dani Carvajal, Joselu og Álvaro Morata til at storrose ham. Og samme enighed er der også i Barcas trup, der har stor respekt for hans anstrengelser, taktiske forståelse og store indsats.

Det skriver journalisten Fernando Polo fra avisen Mundo Deportivo, der også tilføjer, at holdkammeraterne betragter ham som en leder, selvom han stadig er en teenager. Det er en holdning som Robert Lewandowski tidligere har givet udtryk for, hvor han også har fortalt, hvordan han gerne tager imod råd fra Gavi.

Gavi er da også ganske åbenmundet på banen, hvor han ikke er bleg for at irettesætte holdets ældre spillere. Og netop Gavis ærlige og oprigtige tilgang er noget, der værdsættes i Barcas omklædningsrum, og det er derfor helt naturligt at sportsdirektør Deco eftersigende ønsker at forlænge andaluserens kontrakt, selvom den først udløber i 2026.



 

.:FORSIDE:.