fbpx

Video: Gavi er rejst med holdet til Paris

Markus Johannessen - 09.04.24

// PSG // Gavi

Mens Gavi fortsætter med at kæmpe sig tilbage fra sin alvorlige knæskade, har han endnu engang vist sit store engagement med Barca og ønsket at tilslutte sig holdkammeraterne, når kvartfinalen mod PSG skal spilles i Paris. 

Den 19-årige midtbanespiller er som bekendt ude med en grim knæskade og vender ikke tilbage før næste sæson, men han har altid været med som støtte i omklædningsrummet, og har overværet alle kampene på Montjuïc. Nu ønsker han også at være med på udebane, når det gælder en af sæsonens vigtigste opgør, nermlig onsdagens kvartfinale i Champions League. Ifølge den catalanske avis Sport, var det Gavi selv, der insisterede på at han skulle med for at støtte holdet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det er tidligere blevet nævnt blandt stab og holdkammerater, hvordan Gavi er en meget værdsat spiller, der altid bringer en speciel karisma blandt truppen. Hans tilstedeværelse vil helt sikkert være med til at styrke følelsen af samhørighed når catalanerne indtager Parc des Princes. 

Også Frenkie de Jong og Pedri, der stadig mangler en klarmelding, rejste med holdet i dag og kan måske blive klar før kampen fløjtes igang onsdag aften. Den hollandske landsholdsspiller har en chance for at gøre comeback i morgen, mens det ser dog lidt sværere ud for Pedri, da hans skade er muskulær og man må tage forholdsregler med denne type skader. Andreas Christensen har også tilsluttet sig truppen efter nogle kampes fravær grundet problemer med en akillessene.

Alejandro Balde ersom den eneste blevet tilbage i Barcelona, da backen foretrækker at fortsætte sin rehabiliteringsproces på Ciutat Esportiva, men han vil være til stede ved returopgøret på Montjuïc om en uge.

Se her en video fra afrejsen fra Barcelona i formiddags:



.:FORSIDE:.