fbpx

Medie: Barca afviser Vidal-exit denne vinter

Anders Lang Jensen - 03.01.20

© Getty Images
// Vidal

Chilenske Arturo Vidal har i den seneste tid lignet en færdig mand på Camp Nou. Italienske Inter Milan har været langt i forhandlinger med Barca om midtbanekrigeren, men angiveligt afviser Barca nu at sælge.

Flere uheldige sager mellem Arturo Vidal og Barca har udspillet sig på det seneste. Chileneren har senest brokket sig over manglende betaling af en bonus fra Barca, og angiveligt har Vidal været særdeles utilfreds med mængden af spilletid i det catalanske. Det har gjort Vidal til et oplagt salg - eller det troede man i hvert fald.

For nu melder mediet Cadena Cope noget overraskende, at man i Barca har valgt at gå mod Vidals eget ønske om at forlade klubben denne vinter. Efter at man har sendt Carles Aleñá til Real Betis og da Arthur er ude med skade, ønsker man ikke at såre truppens bredde yderligere, hvis Vidal skifter væk.

Ifølge mediet har Barca i stedet planer om at vente til sommer med at sælge chileneren permanent. Centralt på banen har man nemlig for tiden kun Frenkie de Jong, Ivan Rakitic, Sergio Busquets og Arturo Vidal, mens Sergi Roberto kan træde til hvis nødvendigt. Den bredde ønsker ledelsen ikke at ødelægge forud for sidste halvdel af sæsonen med mange afgørende kampe.

.:FORSIDE:.