fbpx
Annonce

Messi får bøde for sin hyldest af Maradona!

FCBARCELONA.DK - 03.12.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Maradona

Messi har høstet massiv anerkendelse for sin hyldest af Diego Maradona i kampen mod Osasuna, men ligaens disciplinærkomité er ikke imponeret, for de stikker argentineren en bøde for episoden.

Reglerne er klare. Tager man sin trøje af i en kamp koster det et gult kort og en bøde, så Leo Messi vidste udemærket hvad der kunne vente af konsekvenser for sin hyldest af afdøde Maradona, da han hev Barca-trøjen af og viste Maradonas gamle Newells Old Boys trøje frem.

Dommer Lahoz havde næsten et undskyldende ansigtsudtryk, da han gav Messi den advarsel der var uundgåelig. I sin rapport til disciplinærkomitéen skrev han udførligt hvad der var årsagen til at Messi trak sin trøje, nok for at mildne en mulig straf.

Reaktionen fra disciplinærkomitéen kom i går og de idømte Messi en bøde på 600 euro og fastholdt samtidig det gule kort. Her havde Barca på forhånd meddelt komitéen sin holdning om, at det gule kort burde slettes på grund af den sympatiske og kedelige baggrund for episoden.

En lignede episode famdt sted for cirka 10 år siden, da en Espanyol-spiller hyldede sin afdøde holdkammerat Dani Jarque. Dengang blev det gule kort annulleret og der kom ingen bøde. Det samme mente Barca burde sker med Messi, men sådan gik det ikke.

Disciplinærkomitéen er dog milde, for bøden kunne have været op til 3.000 euro, men de nøjes med den lavest mulige bøde på de 600 euro. Det er Barca dog ikke tilfreds med og derfor appelleres afgørelsen.

.:FORSIDE:.