fbpx
Annonce

Messi manglede heldet i landskamp for Argentina

FCBARCELONA.DK - 14.11.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Argentina

Argentina måtte i går skuffende nøjes med 1-1 i VM kvalifikationskampen mod Paraguay. Messi spillede hele kampen, men var uheldig med en kontroversiel annullering af et mål og et skud på overliggeren.

Argentina var naturligt storfavoritter i den sydamerikanske VM-kvalifikation, da de i går tog imod Paraguay, ikke mindst efter at Messi & co. havde lagt ud med sejre i de to første runder og dermed toppede gruppetabellen.

Det blev dog ikke den aften Messi og hans holdkammerater havde håbet på. Paraguay kom uventet foran midt i første halvleg på et straffespark, men argentinerne fik udlignet kort inden pausen. Det var Gonzalez der headede et hjørnespark i nettet.

I anden halvleg var det Argentina der dominerede og efter en times spil lignede det et føringsmål af Messi, da han satte sidste fod på et indlæg fra Lo Celso. Dommeren blev opmærksom på en situaion et halvt minut inden scoringen, hvor han mente en argentiner havde begået frispark, og så blev Messis mål annulleret. Det skabte store frustrationer hos Barca-spilleren og hans landsholdskammerater.

20 minutter før tid var Messi tæt på igen, da han tog et frispark udenfor feltet, men her tog bolden oversiden af overliggeren. Der kom ikke flere mål i opgøret, så Argentina måtte nøjes med det ene point på en aften, hvor Messi manglede heldet.

Argentina spiller igen på onsdag, hvor de møder Peru på udebane.

.:FORSIDE:.