fbpx
Annonce

Pirlo: 'Messis problemer er mentale'

FCBARCELONA.DK - 08.12.20

// Champions League // Juventus // Pirlo


Juventus-træner Andrea Pirlo holdt mandag pressemøde forud for aftenens gruppefinale i Champions League på Camp Nou mod Barca. Her udtalte italieneren sig blandt andet om Lionel Messi og prøvede at forklare argentinerens formdyk.

Barca:
'Jeg mener ikke, at Barca er i krise. Det er et stort hold og som alle storhold har de også gode og dårlige perioder. De har en god træner, som er i gang med at implementere sine ideer'.

'Det bliver en meget svær kamp for os og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at skulle lide sammen som et hold. Jeg er dog også sikker på, at vi vil få vores chancer og dem skal vi udnytte. Vi har intet at tabe. Vi har råd til at satse alt. Vi er klar over de fejl, som vi begik i den første kamp'.

Messis krise:
'Han befinder sig i en speciel periode i hans liv, men ikke i hans karriere, bare fordi han har haft nogle problemer denne sommer. Det gør ingen forskel om han forlod eller blev i Barca, for i kampene viser han altid sit værd. Messi har ikke et fodboldmæssigt problem - hans problemer er mentale. Jeg vil dog ikke kommentere mere på det. Messi er fantastisk og det beviser han altid'.

Ronaldo vs Messi:
'Det ville være en fejl at udråbe den ene som bedre end den anden. De spiller begge fortsat på højeste niveau, de deler Ballon d'or mellem sig år efter år og de underholder tilhængerne. De har bidraget med meget til fodbolden'.

Skader:
'Vi befinder os i en periode, hvor mange spillere har problemer med skader. Det er normalt. De største spillere har ikke meget tid til at slappe af og derudover har de også landskampe. Det hele bliver mere normalt efter jul'.

.:FORSIDE:.