fbpx

Valverde: 'Forskellen i ligaen får ingen betydning'

FCBARCELONA.DK - 03.01.20

// Valverde // Espanyol

Ernesto Valverde har holdt pressemøde op til lokalderbyet i morgen aften mod Espanyol. Her understregede han, at det ikke gør nogen forskel, at det er top mod bund, når de to lokalrivaler tørner sammen.

'De er i en svær situation og nu starter en helt ny liga for dem. Det er et lokalderby og forskellen i ligatabellen har ingen betydning disse kampe, hvor man spiller meget med hjertet. Espanyol motiveres af, at det er en kamp med maskimal rivalisering, mens vi spiller om at ligge nr. 1 midtvejs i ligaen' indledte Valverde.

Espanyol skiftede træner lige op til nytår og det tror Valverde får betydning. 'Vi kigger på hvad Espanyol har præsteret i de seneste kampe, men også hvad Abelardo stod for med Alavés, hvordan han planlagde kampene mod os' fortsatte han.

Her er hvad Barcas træner ellers kommenterede:

Hvor længe forventes Ter Stegen at være ude:
'Han har haft problemer et stykke tid. Han er ikke med i morgen og det ser også svært ud til supercuppen. Vores tanke er, han det bliver den tid det tager, at problemerne forsvinder'.

Forventningerne til Neto:
'Han har en god indstilling, både ved træningen og når det er hans tur til at spille. Mod Inter præsterede han på et meget højt nivaeu og vi tvivler ikke på ham. Nu er det hans tur til at spille i de svære kampe vi står overfor'

Vurdering af det seneste årti:
'Alle ser det på sin egen måde. Jeg har ikke tal på, alle de titler der er vundet gennem de 10 år. Det har været et ekstraordinært årti, men man kan altid forbedre sig. Overliggeren er sat meget højt'.

Hvordan går det med Arthur:
'Det er et skridt tilbage, at Arthur ikke kan spille. Det vil jeg ikke nægte. Vi må se, om han kommer sig indenfor den forventede tid. Jeg håber ikke, det går som i sidste sæson, hvor det blev værre hen over sæsonen. Vi venter gerne lidt længere, men vi har brug for ham på 100%'.

Arturo Vidals krav om en bonus:
'Der er tale om kontraktmæssige forhold. Jeg tror det løser sig internt. Det er ikke første gang sådan noget sker og heller ikke sidste. Når man kender Arturo, tror jeg ikke det påvirker hans arbejde i det daglige. Han træner som altid og er som han plejer'.

Aleñás skifte til Betis:
'Jeg havde regnet med det ville ske, men ikke så hurtigt. Vi lykkedes at holde på ham i august, men nu har vi en mindre på denne position'.

Kommer der flere ændringer i truppen:
'Jeg tror ikke der er andre der rejser. Vi regner med dem vi har og med dem fra B-holdet, som Riqui Puig og de andre'.

Rygterne om Dani Olmos tilbagevenden:
'Det er en spiller der har været her før. Han er god, men spiller for et andet hold. Jeg medvirker ikke til spekulationer'.

.:FORSIDE:.