fbpx

Valverde og Abelardo holdt traditionen ved lige

FCBARCELONA.DK - 03.01.20

© Getty Images
// Espanyol

Som traditionen byder det ved lokalopgørene mellem Barca og Espanyol, mødte Ernesto Valverde i dag op på Estadi Cornallá-El Prat til fotografering med sin kollega Abelardo, hvor de poserede med spillertrøjerne.

Det er en mangeårig tradition ved 'el derbi barceloní', at det gæstende holds træner møder op på den bane hvor lokalopgøret spilles, denne gang på Espanyols hjemmebane, lidt udenfor Barcelona.

Her stod Abelardo og ventede med en Espanyol-trøje, mens Valverde havde en Barca-trøje med til lejligheden. De to hilste hjerteligt på hinanden og stillede velvilligt op foran de ventende fotografer, så det traditionelle foto kunne komme i hus.

Traditionen med mødet mellem de to trænere har kun været brudt nogle få gange. Det skete blandt andet da Luis Enrique var træner for Barca og Quique Sánchez Flores var det for Espanyol. De to har været på kant med i hinanden i årevis og det forhindrede mødet inden deres indbyrdes opgør.

Sådan er det ikke mellem Valverde og Abelardo. De to snakkede sammen et pænt stykke tid, både før og efter fotograferingen.

.:FORSIDE:.