fbpx
Annonce

Xavi har alle hylder at vælge fra til El Clásico

FCBARCELONA.DK - 20.04.24

 


Når man ser bort fra de langtidsskadede Gavi og Balde, tager træner Xavi Hernández til Madrid til søndagens El Clásico med en trup uden skader eller karantæner. Det giver Barca-træneren mange alternativer til det vigtige opgør.

Denne sæson har været præget af mange skader og helt naturligt også karantæner på vejen, men til søndagens rivalopgør i den spanske hovedstad kan Xavi ikke klage over vigtige fravær. Det er kun Gavi og Balde der mangler og sådan har det været i lang tid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barca-træneren har derved alle hylder at vælge fra, når holdet skal sættes til El Clásico. Der kommer næppe mange ændringer i forhold kampen mod PSG i tirsdags, men måske Xavi alligevel tænker han vil prøve noget nyt, for at ryste posen efter skuffelsen mod det franske mandskab.

En ændring kan blive, at Araujo rykker ud som højre back i en direkte markering af Vinicius, noget der tidligere er lykkes godt. Dermed kan Koundé få sin foretrukne plads i det centrale forsvar.

Det mest spændende bliver om Xavi ændrer i angrebet, og om han stiller med to eller tre angribere. Lewandowski er sikker på en plads, men ellers er det helt åbent mellem Raphinha, Yamal, Torres og Félix, mens Roque stadig står bagerst i køen.

Xavi har før stillet med fire midtbanespillere mod Real Madrid, hvor Pedri får en offensiv rolle, mens Andreas Christensen, De Jong og Gündogan nok får de andre pladser på midten.

Det positive for Xavi er, at han har så mange muligheder, også under kampen, hvis han finder behov for justeringer.

xavi140

// El Clásico
.:FORSIDE:.