fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi gjorde det godt og havde fortjent sejren'

FCBARCELONA.DK - 11.04.23

// Girona

Da Xavi holdt pressemøde efter 0-0 kampen mod Girona ærgrede han sig over, at holdet ikke fik den sejr han mente de fortjente. Modsat glædede han sig over, at forspringet til Real Madrid nu er øget til 13 point.

'Vi spillede en korrekt kamp og fik skabt chancer mod et godt hold. Vi gjorde det godt, men vi havde ikke skarpheden til at score et mål. Jeg mener at vi havde fortjent en sejr, men bolden ville ikke ind. I dag manglede vi effektivitet' indledte han.

'Vi er 13 point foran med 10 runder tilbage. Vi havde muligheden for at komme 15 point foran, men vi skal se positivt på det. Jeg ville på forhånd have givet alt for at være foran med 13 point' fortsatte han.

Her er hvad Xavi også kommenterede:

Artiklen fortsætter under annoncen


Er Xavi tilfreds med sin trup?
'Jeg er meget tilfreds med truppen. Vores vigtigste mål er at vinde ligaen og vi er godt på vej. Vi kæmper for det'.

Opbakningen fra Camp Nou:
'De støtter os altid og det er fantastisk. Det eneste vi kan give tilbage er at kæmpe for det, men i dag lykkedes tingene ikke for os'.

Hvordan vurderer Xavi kampens resultat?
'Man kan se på det på to måder. Ser vi på kampen i dag, har vi mistet to point og fejlet, men modsat er vi nu 13 point foran. Vi er heldige at være i denne situation. Vi er et point mere foran, med en runde mindre tilbage'.

Bliver der sat nok pris på et muligt mesterskab?
'Jeg så et tv-program i går hvor man sagde, at denne sæson er den nemmeste liga at vinde. Det overraskede mig og gjorde mig vred. Vi er i tiden efter Messi, klubben har anstrengt for at skabe et hold og spillerne giver alt, men vi kan ikke styre hvad der siges'.

Er Barca i en mini-krise?
En mini-krise? Jeg synes det er vildt at tale om en krise, når man fører ligaen med 13 point foran Real Madrid og 15 foran Atlético. Vi er det hold der løber mest. Vi har givet alt'.



.:FORSIDE:.