fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi køber ikke en erstatning for Ter Stegen'

FCBARCELONA.DK - 09.12.23

 


Xavi har holdt pressemøde forud for søndagens topbrag mod Girona, som han forventer bliver en svær opgave. Han slog også fast, at klubben ikke vil hente en erstatning for Ter Stegen, der er ude de næste måneder.

'Det er en stor kamp. Meget overraskende for de fleste har Girona en delt førsteplads, men for os er det ingen overraskelse. Det er et dynamisk hold med en god træner og et system der minder om vores. Derudover har de enorm selvtillid og de vil gøre det svært for os i morgen, men vi kommer fra to gode kampe' indledte han.

'I morgen forventer vi et modigt Girona, der ikke er bange. De vil have bolden, så det bliver en kamp om boldbesiddelsen og om at dominere kampen' fortsatte Xavi.

Her er hvad han også svarede på:

Artiklen fortsætter under annoncen


Ønsker Xavi er erstatning for Marc-André ter Stegen?
'Vi køber ikke en målmand. Vi har tillid til dem vi har og vi tror at Marc snart kommer sig'.

Stemningen efter sejrene over Porto og Atlético?
'Det har styrket vores moral og selvtillid. Begge kampe var som finaler og i morgen møder vi en direkte rival, der er fire point foran. Jeg håber vi viser samme version som mod Atlético'.

Pablo Torre kan ikke spille på grund af klausul i lejekontrakten:
'Jeg synes klausulen er logisk nok. Se forleden mod Atlético Madrid og Joao Félix. Hvordan ville du have det? En af dine egne spillere bør ikke være med mod dig'.

Eric García har ikke en tilsvarende klausul:
'Hvis det stod til mig, havde alle sådan en klausul, for jeg synes det er ulogisk, at man spiller mod sit eget hold, men vi fik den ikke med i Erics aftale. Han vil være ekstra motiveret, som det skete med Joao Félix'.

Barca har igen mange skadede spillere:
'Det er en del af sporten. Hvert eneste år taler vi om kalenderen og hvor krævende det er. Det er ærgerligt, men ser man på andre hold, har de også to, tre eller fire ude, og de store hold fem eller seks. Det afhænger af antal kampe'.

Præsident Laporta vil købe Cancelo og Félix:
'Når præsidenten siger det, så passer det. Begge er faldet godt til og præsterer på et meget højt niveau. Vi vil gerne havde dem mere end denne sæson'.



// Xavi // Girona
.:FORSIDE:.