fbpx

Araújo svigtede holdet med en kæmpe brøler

Rune Stentoft Arlbjørn - 30.12.20

© Getty Images
// Eibar // Ronald Araujo

Mod Eibar tirsdag aften hjemme på Camp Nou var Ronald Araújo igen at finde i startopstillingen, men det bliver nok ikke en aften, som uruguayaneren husker tilbage på med glæde, for han var direkte skyld i, at Barca smed dyrebare point.

Efter knap en times spil modtog Araújo bolden på midten af banen, men bolden fik ikke den kønneste behandling, da forsvarsspilleren fumlede med bolden og mistede den til Kike Garcia, der efterfølgende løb ned mod Ter Stegen og bragte udeholdet foran med 0-1.

Det var en kæmpe brøler, som Araújo lavede og den kom helt ugeneret ud af det blå. Indtil da havde den 21-årige forsvarsspiller ellers spillet en fin kamp, men det billede blev der lavet gevaldigt om på med den kolossale brøler han lavede.

Efter den store fejl af Araújo fik han spillet sig op og heldigvis hæmmede fejlen ham ikke resten af kampen. Nu har Araújo fem dage til at komme sig over fejlen før den næste kamp på udebane mod oprykkerne fra Huesca næste år.

.:FORSIDE:.