fbpx

Araújo: 'Jeg kan ikke lide at spille højreback'

Anders Lang Jensen - 02.12.23

© Getty Images
// Ronald Araujo

Rent taktisk har Xavi et godt greb i værktøjskassen ved at spille med Ronald Araújo som højreback i udvalgte kampe, som uruguayaneren har gjort med stor sikkerhed. Araújo fastslår dog selv, at han ikke kan lide at spille som back.

’Hvis jeg skal sige sandheden, så kan jeg ikke lide at spille som højreback, og jeg vil helst bare spille i midterforsvaret’, siger forsvarsstjernen Ronald Araújo i et interview med mediet BeIN Sports og forklarer desuden Barcas syn på de to kommende topkampe i ligaen mod Atlético Madrid og Girona.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


’Mod Atlético møder vi en meget stærk modstander og et organiseret hold. Griezmann og Morata er i god form, og vi skal passe på overfor dem. Kampene mod Atlético Madrid og Girona er meget vigtige, men at tabe point betyder ikke det store, for ligaen er stadig lang’, slutter Ronald Araújo.

I de seneste sæsoner har Ronald Araújo flere gange huseret på højrebacken, men antallet af kampe her vil uden tvivl være nærmest ikke-eksisterende i denne sæson efter João Cancelos ankomst, hvor portugiseren nu sidder tungt på højrebacken i det catalanske.

araujo7

 

.:FORSIDE:.