fbpx
Annonce

Avis: Abde tiltrækker interesse fra Atlético Madrid

Anders Lang Jensen - 13.03.23

// Abdessamad Ezzalzouli

Efter en sommer med nye offensive forstærkninger som Raphinha og Robert Lewandowski blev 21-årige Abde Ezzalzouli udlejet til Osasuna. Marokkaneren har udviklet sig godt, og Barca mærker tydeligt interessen for Abde.

Planen er umiddelbart, at Abde Ezzalzouli vender tilbage til Barca efter sæsonen for at få chancen og en plads i førsteholdstruppen. Men interessen er dog stigende for den unge offensivspiller, og økonomisk kan Barca potentielt øjne et vigtigt salg for klubkassen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport er Atlético Madrid yderst interesserede i Abde Ezzalzouli, men det er de ikke ene om. Premier League-klubberne Chelsea, Tottenham og Wolverhampton er nemlig også inde i billedet om den marokkanske landsholdsspiller, meldes det.

Selvom Barca ser en fremtid i Abde Ezzalzouli, kan mulighederne ved at sommersalg være for fristende. Med en række storklubber på banen er det ikke usandsynligt, at et potentielt salg vil kunne indbringe over 15 millioner euro.

Den pris er attraktiv for Barca at kunne indkassere for en ung spiller, der tørner ud på en position, hvor der i forvejen er en voldsom konkurrencesituation mellem spillere som Raphinha, Ousmane Dembélé, Ansu Fati og Ferran Torres.

abde10

.:FORSIDE:.